side

Nyheder

Hvorfor kaldes det samme stål "A36" i USA og "Q235" i Kina?

Præcis fortolkning af stålkvaliteter er afgørende for at sikre materialeoverholdelse og projektsikkerhed i forbindelse med design, indkøb og konstruktion af stålkonstruktioner. Selvom stålkvalitetssystemer i begge lande deler forbindelser, udviser de også tydelige forskelle. En grundig forståelse af disse forskelle er afgørende for branchefolk.
Kinesiske stålbetegnelser
Kinesiske stålbetegnelser følger et kerneformat bestående af "Pinyin-bogstav + kemisk elementsymbol + arabertal", hvor hvert tegn repræsenterer specifikke materialeegenskaber. Nedenfor er en oversigt over almindelige ståltyper:

 

1. Kulstofkonstruktionsstål/lavlegeret højstyrkekonstruktionsstål (mest almindeligt)

Kerneformat: Q + Flydegrænse + Kvalitetskaraktersymbol + Deoxidationsmetodesymbol

• Q: Afledt af det første bogstav i "yield point" i pinyin (Qu Fu Dian), der angiver flydespænding som den primære præstationsindikator.

• Numerisk værdi: Angiver direkte flydegrænsen (enhed: MPa). For eksempel angiver Q235 en flydegrænse ≥235 MPa, mens Q345 angiver ≥345 MPa.

• Kvalitetsklassesymbol: Klassificeret i fem kvaliteter (A, B, C, D, E) svarende til krav til slagstyrke fra lav til høj (kvalitet A kræver ingen slagtest; kvalitet E kræver -40 °C lavtemperaturslagtest). For eksempel betegner Q345D lavlegeret stål med en flydespænding på 345 MPa og kvalitet D.

• Symboler for deoxidationsmetoder: F (fritløbende stål), b (halvtømret stål), Z (tømret stål), TZ (specialtømret stål). Tømret stål tilbyder overlegen kvalitet i forhold til fritløbende stål. Ingeniørpraksis bruger almindeligvis Z eller TZ (kan udelades). For eksempel betegner Q235AF fritløbende stål, mens Q235B betegner halvtømret stål (standard).

 

2. Højkvalitets kulstofkonstruktionsstål

Kerneformat: Tocifret tal + (Mn)

• Tocifret tal: Repræsenterer det gennemsnitlige kulstofindhold (udtrykt i dele pr. titusind), f.eks. angiver 45 stål et kulstofindhold ≈ 0,45 %, 20 stål angiver et kulstofindhold ≈ 0,20 %.

• Mn: Angiver et højt manganindhold (>0,7%). For eksempel betegner 50Mn et kulstofstål med højt manganindhold og 0,50% kulstof.

 

3. Legeret strukturstål

Kerneformat: Tocifret tal + legeringselementsymbol + tal + (andre legeringselementsymboler + tal)

• De første to cifre: Gennemsnitligt kulstofindhold (pr. titusind), f.eks. repræsenterer "40" i 40Cr et kulstofindhold ≈ 0,40 %.

• Symboler for legeringselementer: Almindeligvis Cr (krom), Mn (mangan), Si (silicium), Ni (nikkel), Mo (molybdæn) osv., der repræsenterer primære legeringselementer.

• Ciffer efter element: Angiver legeringselementets gennemsnitlige indhold (i procent). Indhold <1,5% udelader et ciffer; 1,5%-2,49% angiver "2" osv. For eksempel, i 35CrMo, efterfølges "Cr" ikke af et tal (indhold ≈ 1%), og "Mo" efterfølges ikke af et tal (indhold ≈ 0,2%). Dette angiver et legeret konstruktionsstål med 0,35% kulstof, der indeholder krom og molybdæn.

 

4. Rustfrit stål/varmebestandigt stål

Kerneformat: Tal + Legeringselementsymbol + Tal + (Andre elementer)

• Indledende tal: Repræsenterer det gennemsnitlige kulstofindhold (i promille), f.eks. angiver "2" i 2Cr13 et kulstofindhold ≈0,2%, "0" i 0Cr18Ni9 angiver et kulstofindhold ≤0,08%.

• Legeringselementsymbol + tal: Elementer som Cr (krom) eller Ni (nikkel) efterfulgt af et tal angiver gennemsnitligt elementindhold (i procent). For eksempel angiver 1Cr18Ni9 et austenitisk rustfrit stål med 0,1% kulstof, 18% krom og 9% nikkel.

 

5. Kulstofværktøjsstål

Kerneformat: T + tal

• T: Afledt af det første bogstav i "carbon" i pinyin (tan), der repræsenterer kulstofværktøjsstål.

• Tal: Gennemsnitligt kulstofindhold (udtrykt som en procentdel), f.eks. angiver T8 kulstofindhold ≈0,8%, T12 angiver kulstofindhold ≈1,2%.

 

Amerikanske stålbetegnelser: ASTM/SAE-systemet

Amerikanske stålbetegnelser følger primært ASTM-standarderne (American Society for Testing and Materials) og SAE-standarderne (Society of Automotive Engineers). Kerneformatet består af en "numerisk kombination + bogstav-suffiks", der understreger klassificering af stålkvalitet og identifikation af kulstofindhold.

 

1. Kulstofstål og legeret konstruktionsstål (SAE/ASTM Common)

Kerneformat: Firecifret tal + (bogstav-suffiks)

• De første to cifre: Angiver ståltype og primære legeringselementer, der fungerer som "klassificeringskode". Almindelige korrespondancer omfatter:
◦10XX: Kulstofstål (ingen legeringselementer), f.eks. 1008, 1045.
◦15XX: Kulstofstål med højt manganindhold (manganindhold 1,00%-1,65%), f.eks. 1524.
◦41XX: Krom-molybdænstål (krom 0,50%-0,90%, molybdæn 0,12%-0,20%), f.eks. 4140.
◦43XX: Nikkel-krom-molybdænstål (nikkel 1,65%-2,00%, krom 0,40%-0,60%), f.eks. 4340.
◦30XX: Nikkel-kromstål (indeholdende 2,00%-2,50% Ni, 0,70%-1,00% Cr), f.eks. 3040.

• De sidste to cifre: Repræsenterer det gennemsnitlige kulstofindhold (i dele pr. titusind), f.eks. angiver 1045 et kulstofindhold ≈ 0,45 %, 4140 angiver et kulstofindhold ≈ 0,40 %.

• Bogstavsuffikser: Angiver supplerende materialegenskaber, herunder typisk:
◦ B: Borholdigt stål (forbedrer hærdbarheden), f.eks. 10B38.
◦ L: Blyholdigt stål (letter bearbejdeligheden), f.eks. 12L14.
◦ H: Stål med garanteret hærdbarhed, f.eks. 4140H.

 

2. Rustfrit stål (primært ASTM-standarder)

Kerneformat: Trecifret tal (+ bogstav)

• Tal: Repræsenterer et "sekvensnummer", der svarer til en fast sammensætning og egenskaber. Det er tilstrækkeligt at lære udenad; beregning er unødvendig. Almindelige branchekarakterer omfatter:
◦304: 18%-20% krom, 8%-10,5% nikkel, austenitisk rustfrit stål (mest almindeligt, korrosionsbestandigt).
◦316: Tilføjer 2%-3% molybdæn til 304, hvilket giver overlegen syre-/basebestandighed og ydeevne ved høje temperaturer.
◦430: 16%-18% krom, ferritisk rustfrit stål (nikkelfrit, billigt, rustbeskyttet).
◦410: 11,5%-13,5% krom, martensitisk rustfrit stål (hærdbart, høj hårdhed).

• Bogstavsuffikser: For eksempel angiver "L" i 304L lavt kulstofindhold (kulstof ≤0,03%), hvilket reducerer intergranulær korrosion under svejsning; "H" i 304H angiver højt kulstofindhold (kulstof 0,04%-0,10%), hvilket forbedrer højtemperaturstyrken.

 

Kerneforskelle mellem kinesiske og amerikanske karakterbetegnelser
1. Forskellige navngivningslogikker

Kinas navngivningsregler tager omfattende højde for flydespænding, kulstofindhold, legeringselementer osv. ved hjælp af kombinationer af bogstaver, tal og elementsymboler for præcist at formidle stålegenskaber, hvilket letter hukommelse og forståelse. USA bruger primært numeriske sekvenser til at betegne stålkvaliteter og -sammensætninger, hvilket er præcist, men lidt mere udfordrende for ikke-specialister at fortolke.
2. Detaljer i legeringselementrepræsentation

Kina giver en detaljeret repræsentation af legeringselementer og specificerer mærkningsmetoder baseret på forskellige indholdsområder. Selvom USA også angiver legeringsindhold, adskiller notationen for sporstoffer sig fra Kinas praksis.

3. Forskelle i applikationspræferencer

På grund af varierende industristandarder og byggepraksis udviser Kina og USA forskellige præferencer for specifikke stålkvaliteter i visse anvendelser. For eksempel bruger Kina i stålkonstruktioner almindeligvis lavlegerede højstyrkekonstruktionsstål som Q345; USA kan vælge tilsvarende stål baseret på ASTM-standarder.


Opslagstidspunkt: 27. oktober 2025

(Noget af tekstindholdet på denne hjemmeside er gengivet fra internettet og gengivet for at formidle yderligere information. Vi respekterer originalen. Ophavsretten tilhører den oprindelige forfatter. Hvis du ikke kan finde kilden, bedes du kontakte os for at få slettet den!)